Spartelsystemer

Skab perfekte, glatte overflader

Når en overflade består af flere plader sat sammen mod hinanden, eller der arbejdes med flere typer af materialer, opstår der uvægerligt samlinger og kanter, som kan ses. For at opnå en glat og ensartet overflade skal der derfor spartles og slibes, så skyggevirkninger og andre synlige tegn på samlingen mindskes mest muligt. Ved de højeste kvalitetskrav (Q4) fuldspartles væggen og slibes inden slutbehandling.
Knauf tilbyder en række specialprodukter til korrekt spartling og overflade- behandling, så det bliver muligt at skabe en perfekt overflade, både hvad angår kvalitet og æstetik.


Det er altid et korrekt og grundigt forarbejde, der skaber den perfekte finish på overfladen. Det betyder to ting: At gipspladerne monteres håndværksmæssigt korrekt efter forskrifterne, og at dette kobles med den rigtige efterbehandling. Knauf dækker hele byggeprocessen fra montage til færdig finish. En Knauf-løsning giver systemgaranti og sikkerhed for et optimalt resultat.
Vore specialister er klar til at rådgive om den optimale løsning i hvert enkelt tilfælde. Vi har også udviklet grundige manualer og oversigtsfoldere, som kan inspirere og vejlede. Se mere under "Downloads".

Typer (5)

Spartling af forsænkede gipspladekanter

Spartling udføres jf. spartelprincipper nedenfor, hvilket svarer til kvalitetsniveau Q2-Q3.

Spartelprincipper:
Pres et godt lag spartel ind over samlingen og ind imellem gipspladerne. Ilæg Knauf papirstrimmel i den våde spartelmasse. Papirstrimlen skal ikke fugtes før montagen. Der skal bruges så meget spartelmasse, at der ikke kommer luftblærer under papirstrimlen.

1. Første spartellag
2. Ilægning af papirstrimmel. Tørring
3. Andet spartellag. Tørring
4. Slutspartling afhængig af udfaldskrav

Spartlingen udføres over en bredde på mindst 300 mm. For at opnå en overflade svarende til Q4 skal der anvendes gipsplader, hvor alle 4 kanter er forsænkede. Desuden skal hele overfladen fuldspartles med en lagtykkelse på mindst 1 mm.

Hvor går grænsen? | Januar 2019 | Brochure | Danish | 52

Spartling af skårne og affasede gipspladekanter

Hvor går grænsen? | Januar 2019 | Brochure | Danish | 52

Spartling af fibergipsplader

Knauf Readygips kan anvendes til spartling af fibergips.

Ved spartling af fibergipsplader med rette kanter skal der ikke anvendes papirstrimmel. Sammenlimet samling <1 mm, det overskydende materiale skal fjernes. Finspartling med Knauf Readygips spartelmasse.
I Malerfagligt Behandlingskatalog (MBK) findes udførlige beskrivelser til overfladebehandling af fibergipsplader.

Hvor går grænsen? | Januar 2019 | Brochure | Danish | 52

Spartling af akustiske perforerede gipsplader med forsænkede kanter (Designpanel)

Første spartellag: Påfør første spartellag med spartelmassen fx Easy Filler Light. Sørg for, at spartelmassen bliver trykket helt op mellem pladekanterne. Hold perforeringshullerne fri for spartelmasse. Læg papirstrimmel i den våde spartelmasse. Papirstrimlen skal ikke fugtes før montagen. Der skal bruges så meget spartelmasse, at der ikke kommer luftblærer under papirstrimlen.
Ved at anvende Mini-bazooka, kan første spartling og ilægning af papirstrimmel udføres i én operation. Lad spartlingen tørre og slib eventuelle ujævnheder bort.

Andet og tredie spartellag: Påfør andet spartellag med spartelmassen fx Easy Filler Light. Lad spartlingen tørre og slib ujævnheder bort. Påfør tredje og sidste spartellag med så bred en spartel som mulig, uden at få spartelmasse i perforeringshullerne.
Slibning: Kontroller, at spartelmassen er helt tør. Slib med fint sandpapir til samlingen er helt jævn. Undgå at ødelægge kartonoverfladen.

Spartling af perforerede gipsplader | August 2017 | Brochure | Danish | 8

Hvor går grænsen? | Januar 2019 | Brochure | Danish | 52

Spartling af akustiske perforerede gipsplader med rette kanter (Solopanel og Stratopanel)

Spartling: Når primeren er gennemtør, fyldes fugerne med Knauf Uniflott spartelmasse. Anvend fugerør og fugepistol eller tryk massen op med spartel. Overfyld lidt og sørg for, at der kommer spartelmasse helt op mellem pladekanterne. Undgå spartelmasse i perforeringshullerne. Tryk massen yderligere op ved at trække en finger hen over fugen. Efterfyld fugen igen. Lad spartlingen tørre ca. 45 minutter. Stik/skrab overskydende spartelmasse af. Lad spartlingen tørre. Påfør slutspartel (Knauf Unitflott Finish) - overfyld lidt. Lad spartlingen tørre.

Slibning: Kontroller, at spartelmassen er helt tør. Slib med fint sandpapir til samlingen er helt jævn. Undgå at ødelægge kartonoverfladen.

Skruehuller: Påfør spartelmasse (Knauf Uniflott Finish eller Easy Filler Light), overfyld lidt. Når spartelmassen er helt tør, slibes spartlingen med fint sandpapir til overfladen er helt jævn. Om nødvendigt spartles anden gang over skruehovederne og processen med tørring og slibning samt evt. efterspartling gentages til overfladen er helt jævn.
Akustikspartel til skruehuller: Det kan anbefales at anvende vores akustikspartel til skruehuller, som dels gør det nemt at undgå spartelmasse i perforeringshullerne, dels gør at man helt automatisk får en lille overfyldning. Lad spartlingen tørre.

Spartling af perforerede gipsplader | August 2017 | Brochure | Danish | 8

Hvor går grænsen? | Januar 2019 | Brochure | Danish | 52